Jeg skal til Polen i morgen og jeg hader at flyve. Sidste gang jeg fløj, fik jeg tæt på et angstfald, da jeg oplevede en række underlige ting, som man kunne fortolke, som et tegn på at man ikke skulle tage af sted. Min familie bor tæt på Poznan, men jeg skulle flyve fra Warszawa til København. Derfor skulle jeg tage toget til Warszawa.

For det første nåede jeg ikke toget fra Poznan til Warszawa, og det næste tog blev aflyst. Min søster var nød til at køre mig til Warszawa – en tur på 300 km. Min søster nævnte, at jeg måske skulle ikke flyve. Jeg begyndte selvfølgelig at græde, da jeg er overtroisk ligesom alle andre polakker. 

For det andet, da jeg kom til Warszawa, så mødte jeg mine bedste venner, som også skulle flyve med det samme fly. Jeg kunne ikke forstå, at jeg ikke vidste det og straks tænkte jeg ”Gud, skulle vi sige farvel til hinanden”.

For det tredje, så fik jeg plads på række nr. 13 på flyet. Hvor heldig kan man være…
 
For det fjerde, kom der en steward og sagde at jeg fik en speciel plads (tæt på exit døren) og hvis der skete noget, så skulle jeg åbne døren og hjælpe de andre passagere med at komme ud. Han viskede det til mig, som om det var en hemmelighed. Jeg blev så bange, at fem minutter før vi skulle flyve, fik jeg lyst til at løbe ud… jeg hader bare at flyve.