Jeg er lige kommet fra svømning og lugter en del af klor. Jeg er lidt stolt af mig selv, da jeg har flydet på vandet for første gang. Det er altid noget. Nu er jeg bare træt …og sulten. 

I går var jeg til åbning af udstillingen “Picasso & kvinderne” på Arken. Udstillingen viser 81 grafiske tryk af Picasso og alle værkerne er udlånt af Israel Museum i Jerusalem. Udstillingen hedder “Picasso & kvinder” fordi alle værker viser på en eller anden måde forholdet mellem mand og kvinde eller Picasso og hans kvinder.

Jeg må sige at sådan åbning ikke er mig. Alt for mange mennesker som klumper sig omkring billederne, så man får ikke ro og personlig space til at opleve værkerne. Det gjorde at jeg gik forbi Picasso meget hurtigt og valgte at se andre ting på Arken, hvor der ikke var mennesker. 

Af Picassos billeder på Arken, så var der to billedeserier, som jeg bedst kunne lide: Francoise og Jacqueline, som viser Picassos sidste to kvinder. Francoise Gilot levede Picasso syv år med og fik sønnen Claude og datteren Paloma. Jacgueline Roque var hans sidste kone, som han mødte i 1954 år og levede sammen med resten af sit liv.

Dog vil jeg gerne vise et andet værk, som på nogen måde ligner Picassos “Stort Hoved” (1962). Det er Richard Mortensens “Det første kys” (1931). Er det ikke rigtigt at de to værker ligner hinanden?

Min præmie er dukket op og jeg er helt vild med Carpark North nye album “Grateful”.

I mandags købte jeg en Wii Fit,  hvor det desværre viste sig at der ikke var noget spil i Wii Fit æsken. Samme dag tog jeg tilbage til Bilka for at prøve at bytte varen, men alt var selvfølgelig udsolgt. Eneste som de kunne tilbyde mig var at tage den retur (no way!) eller måske reservere en ny Wii Fit til mig, hvis de fik den i løbet af de næste 14 dage. Men det mente de ikke var realistisk, da alt var udsolgt i hele Europa.

I dag tog jeg til Bilka igen for at indlevere min Wii Fit til reparation. Nu prøver jeg på denne måde at skaffe spillet – tænkte jeg. Og hvad så? Endeligt fik jeg en snak med en fornuftig person, som mente at det ikke skulle være noget problem med at skaffe DVD’en med spillet. Vi ringede straks til Bergsala, som distribuerer Wii og det eneste som jeg skulle gøre var at sende mail med min adresse, så de kunne fremsende spillet til mig.

Nu må jeg håbe bare på at det dukker op!

Det er et blad, som åbenbart har slået rod.

Nu bliver det lidt pinligt, men jeg kan ikke svømme. Jeg er ikke bange for vandet, jeg kan bare ikke svømme. Min søster har prøvet at undervise mig tidligere og til sidst gav hun op og sagde at jeg blev nød til at tage til svømmingundervisning målrettet mod mig; en voksen person som aldrig har lært at svømme. Og i går tog jeg til min første undervisning og pustede bobler i vandet i 45 min mens de andre svømmede frem og tilbage.

Det bliver en god aften, men måske alligevel ikke så fantastisk som jeg havde forventet. Wii fit står hvor den skal stå med mig ovenpå og jeg er klar til at spille, hvis producenten bare havde husket at proppe spillet i æsken som blev solgt til os.

Man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt.
 

Endelig! Wii Fit er landet i vores lejlighed og det bliver nok en sjov aften!

Jeg bliver måske nødt til at forklare hvorfor jeg præsenterer dette foto. Jeg er medlem af en polsk fotogruppe. Vi er 75 mennesker, som godt kan lide at fotografere og derfor organiserer vi bl.a. fotoaktioner.

Hver måned kan man forslå et eller andet fotoemne til aktionen, bagefter stemmes der om emnerne og i denne måned er emnet er “bytransport”. Det er ikke en konkurrence, men man deltager grundet kærligheden til at fotografere. Jeg synes faktisk, at det er et sjov koncept og jeg glæder mig altid til aktionerne. Gad vide om der eksisterer en lignende koncept i Danmark?

I går var jeg forbi Assistens Kirkegården og tog nogle billeder. Mens jeg kæmpede med makro blomsterfotografering kom kirkegårdsgartneren hen til mig og spurgte hvem jeg var, fordi hvis jeg var en professionel fotograf, så måtte jeg ikke fotografere gravestene, da de var under beskyttelse. Jeg kiggede på ham fuldstændig forbavset og følte mig lidt utilpas. Så jeg blev nødt til at forklare mig selv og så fik jeg lov til at fortsætte med det som jeg var i gang med. Jeg har aldrig hørt før, at man ikke må fotografere på Assistens Kirgegården.